Andreas og Famaso vinder af Dangrønt Cup!
Af: Julie Hundborg Dresler
Andreas Helgstrand og Famaso blev vinder af dagens ”lille tur” klasse, Dangrønt Cup International FEI Intermediare I Kür.
Til tonerne fra ”Dirty Dancing” red han sit imponerende Kür program og dommerne var enige – Andreas var igen den bedste. Han opnåede 73,85 %.
Anden pladsen gik til Malene Folmer Jensen/Acapello Foldager, der red et så flot program, at vennerne, der var mødt op for at støtte hende, blev rørt til tårer. Godt gået Malene! Dommerne var også imponeret og belønnede hendes ridt med 70,10 %. Lige efter kom tyske Petra Wilm på den 10 årige hingst Almoretto med 69,85 %.
4. og 5. Pladsen gik til henholdsvis svenske Eva Ulf på Caruso og Emily Ward og Untouchable. Emily og Sune Hansen, der blev gift sidste lørdag, kan nu fortsætte deres afbrudte bryllupsrejse med nogle flotte placeringer i bagagen.
22.08.2010